×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 30. januar 2020, Kl. 16:30 til kl. 19:00

Vær med til at lege, bygge, rode og fejre en anderledes gudstjeneste i Kirkeladen.

Messy Church er en ny gudstjeneste, hvor hovedingredienserne er mad, hygge og spændende aktiviteter for alle aldre. Messy Church betyder rodet kirke, og det bliver nok også mere rodet og larmende end kirken normalt er.

Gudstjenesten består af fire dele:

- DROP-IN - Her er der er tid til lige at lande efter en lang dag.

Man behøver derfor heller ikke komme præcis 16.30, der er tid til lige at finde sig til rette med en kop kaffe.

- AKTIVITETER - Her kan man prøve en lang række forskellige aktiviteter der hænger sammen med gudstjenestens tema. Til denne gudstjeneste kan man f.eks. bygge et klodsmajor på gelé. bygge en verden i Minecraft eller prøve én af de andre aktiviteter.

- BIBELHISTORIE - Alle kan li' en god historie og nogle af de bedste hører vi i Kirken. Til bibelhistorie synger vi sammen og hører en historie og man kan selv fortælle om, hvad man tænker om historien.

- SPISNING - Mad smager bedst, når man spiser den i godt selskab. Maden koster 25 kr. for voksne og 10 kr. for børn.

Første gang er temaet for gudstjenesten: Historien om byggegrunden.

Vi håber, at mange vil opleve det som et pusterum i en travl hverdag.

Medvirkende
Brian Krüger Iversen
Sted Kirkebyvej 15, 7400 Herning